En Delprotese defineres, som en slags aftagelig bro, der kun erstatter nogle af dine naturlige tænder, aldrig dem alle sammen. En del protese er lavet af akryl og bukkede metalbøjler. Denne slags protese bruges oftest som en midlertidig tandudtrækningsprotese i de 6 måneder, hvor din gumme svinder efter tandudtrækning. Den bliver dog også i flere tilfælde brugt som en langsigtet løsning, hvis du har meget dårlige tænder, som ikke vil kunne klare vægten og trykket fra en Unitor.


En delprotese i akryl dækker for det meste hele din gane, for at gøre den stærkere, så den ikke risikerer at knække. Samtidig er den lidt tykkere i ganen, af samme årsag. Protesen bliver holdt fast med bukkede metalbøjler, som griber fat om nogle af dine egne naturlige tænder. Disse bøjler er nødvendige, for at fastholde protesen i munden.

Tandlægen skal vurdere dine resterende tænder

Når du stadig har nogle af dine egne naturlige tænder tilbage i munden, er det essentielt, at vi får en tandlæge indover behandlingen, til at undersøge de resterende naturlige tænder du har i munden, inden vi tager en beslutning om hvorvidt nogle af tænderne skal trækkes ud, og hvilken protese der skal laves.

Tandudtrækning:
Hvis du skal have trukket 2 eller flere tænder ud, laves der en tandudtrækningsprotese. Her er der en masse forhold vi skal tage hensyn til, da disse proteser i næsten alle tilfælde bliver isat straks efter tandudtrækningen. Tilvænningsperioden af protesen er derfor længere pga. de åbne sår efter tandudtrækningen, og der er oftest en del mere ømhed i den første måned, og derved også flere tilretninger.

Hvad kan du forvente af en Delprotese i Akryl:

  • Fin løsning – Det er ikke nogen hemmelighed, at en Unitor er en meget bedre langsigtet løsning end en delprotese i akryl. En Unitor er mere stabil, den fylder mindre, den fastholder sig bedre i munden, den føles også meget mere komfortabel i munden. Men det er ikke alle der har gode nok tænder, til at kunne få en Unitor, da den skal hægtes op på de naturlige tænder, og så må man nøjes med en delprotese i akryl. Det er dog stadig en fin løsning, som kan fungere rigtig godt.
  • Afskærmet gane i overkæben – Akrylganen fylder oftest hele ganen og er ca. 1-2mm i tykkelsen. Det betyder, at din gane vil være afskærmet, og du derfor ikke kan mærke maden i munden ligeså meget. Du vil også føle i starten, at det fylder meget i ganen.
  • Mindsker ikke knoglesvind – En delprotese i akryl fordeler kun tyggetrykket til gummerne, da protesen kun hviler herpå. Derfor vil tyggetrykket ramme gummerne, hvilket kan føre til yderligere knoglesvind igennem årene.
  • Mad under protesen – Det er helt normalt, at lidt mad kan snige sig ind under din protese eller sætte sig i bøjlerne, især små kerner eller birkes. Dette kan desværre ikke undgås, da maden automatisk kommer rundt i hele munden, når du tygger og maser maden.
  • Standser tænder i at flytte sig – Da protesen erstatter dine manglende tænder, vil den også automatisk holde dine egne naturlige tænder på deres plads, så de ikke rykker sig. Det er nemlig sådan, at hvis man mangler en tand, og man ikke får udfyldt dette mellemrum med evt. en protesetand, så er der en stor risiko for, at de 2 nabotænder vil begynde at rykke sig og prøve at lukke hullet. Dette kan gøre det umuligt at få plads til en protesetand.
  • Ændringer – Du skal være opmærksom på, at hvis du taber dig bare 500g eller mere, så vil det første sted du taber dig være ansigtet, dvs. gummen. Dette KAN have en indvirkning på hvordan din Unitor sidder. Når gummen svinder bare en smule ind, så vil protesen ikke længere have en perfekt pasform omkring din gumme. Dette er dog individuelt fra person til person, har vi erfaret. Oftest kræver det en del mere end 500g. før din gumme svinder så betydeligt, at din unitor ikke længere lægger stabilt. Gummer svinder dog på normalvis hele livet, men langsomt og gradvist. Der findes dog altid en løsning, hvis du føler at din unitor ikke har den gode og tætte pasform, som den plejede at have. Du kan altid får lavet en rebasering.
  • Fastholdes af bøjler - Delprotesen bliver lavet med sølvfarvede bøjler, som holder fast rundt om dine egne naturlige tænder. Uden disse bøjler, vil protesen ikke kunne fastholde sig i munden. Bøjlerne kan være synlige, alt efter hvor meget af dine tænder du viser, når du smiler og snakker.
  • Du bestemmer - Du kan i samarbejde med os designe dit eget smil ift. tandfarve, tandstørrelse, tandform, samt hvordan tænderne skal stå, når du smiler. Hvis du ønsker at få dit gamle smil tilbage, kan gamle billeder, hvor du smiler med dine egne naturlige tænder være til stor gavn, når vi skal konstruere dit smil.
  • Talen - Når du får en delprotese er det sjældent, at din tale lyder som den plejer. Tungen har mindre plads, og man skal derved lære at udtale visse ord igen. Der kan gå mellem 2-4 uger, før din tale lyder omtrent normal igen.
  • Tilvænning - Der er selvfølgelig altid en tilvænningsperiode med proteser, ligesom med mange andre ting. Du kan sammenligne det lidt med et par nye sko, i starten kan de gnave og irritere, men så snart du har gået dem til og fået dem justeret en smule, så lægger du med tiden knap nok mærke til, at du har dem på.
  • Rengøring og vedligeholdelse - Den skal tages ud og rengøres morgen og aften. En tandprotese kan dog ikke få huller i tænderne, men der kan stadig sætte sig plak, tandsten og kaffe/the pletter på den, og en sådan uhygiejnisk protese kan føre til bl.a. svamp i munden. Vi anbefaler, at du får lavet et årligt eftersyn af din protese, da munden konstant ændrer sig, og vi derved har mulighed for at tilpasse din protese hen ad vejen. Hvis dette ikke bliver gjort, kan det medføre store skader på gummerne. Det kan bl.a. resultere i bevægelige gummer, knoglesvind, skader på tandkødet, svamp osv.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til vores behandlinger, er du velkommen til at kontakte mig igennem formularen.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Vidste du at​...

​Jeg er en af de første og eneste tandteknikere i Danmark, som har været med i et podcast i USA? Podcastens omdrejningspunkt var, at værterne henvendte sig til de bedste tandteknikere i hele Danmark, for at snakke med dem om deres fagområde.

jeg samler på tilfredse kunder

Derfor skal du vælge mig som din tandtekniker

Herunder kan du se et udpluk af udtalelser fra glade og tilfredse kunder.

Jeg ser meget frem til også at hjælpe dig!

rating

Udtalelse 1

Perspiciatis unde omnis iste natus error sit enam voluptatem accusantium doloremque laud alto antium, totam. Pellentesque habitant morbi.

- Navn 1

rating

Udtalelse 2

Perspiciatis unde omnis iste natus error sit enam voluptatem accusantium doloremque laud alto antium, totam. Pellentesque habitant morbi.

- Navn 2

rating

Udtalelse 3

Perspiciatis unde omnis iste natus error sit enam voluptatem accusantium doloremque laud alto antium, totam. Pellentesque habitant morbi.

- Navn 3

Tandtekniker Jens Duc Dao mange års erfaring med fremstilling og reparation af tandproteser.

Åbningstider​

Mandag – torsdag

08.00 – 16.00​

Fredag

08.00 – 15.30​

Weekend og helligdage

Lukket

Kontaktoplysninger

Jdd Dental ApS

Hyrdestræde 1, 6000 Kolding

Telefon: 50 45 49 66

E-mail: info@jdd-dental.dk